Hugo Boss dame hos Flot

Vi forhandler den klassiske linje, BOSS Women, som er kendetegnet ved moderne, sofistikeret og eksklusivt udseende dametøj.

Køb Hugo Boss Efterår & Vinter 2021

Flot Roskilde
Boss kjole

Hugo Boss kjoler

Blå i flere spændende nuancer og print er dominerende på efterårets kjoler fra Boss Woman. Lange ærmer og lidt vidde i skørterne sikrer den feminine silhouette. Den sorte strik kjole fra kollektionen bliver også et sikkert hit!

Der er bløde brune, grønne & camel toner på den klassiske blazer & bukser denne sæson. Et lille tvist til kollektionen er storskjorten i tern. Flannel bukser med vidde & skjorte – begge i lys grå er et lækkert bud på et komfortabelt og casual hverdags look.

De klassiske Boss Woman frakker! Camel med v-udskæring og den marineblå – gennemknappet og med sølv detalje ved kraven. Frakkerne skal så absolut ses på.

Boss frakke i FLOT Roskilde
BOSS frakke

 

 

Hugo Boss dame kollektionerne spænder bredt. Hver sæson udvælger vi et passende sortiment fra kollektionerne, som garanterer dig muligheden for at finde klassiske og elegante styles. Heriblandt kjoler, nederdele, jeans, skjorter, bukser, jakker og toppe mm. af høj kvalitet. Vi forhandler desuden nøje udvalgte accessories fra BOSS til damer som f.eks. tasker, sko og bælter. Det betyder, at du altid kan finde et repræsentativt udvalg af de årlige kollektioner fra Hugo Boss linjerne til kvinder i butikken.

Du kan se Hugo Boss Dametøj online HER

Vi glæder os til at se dig i butikken i Allehelgensgade 3 i Roskilde. Du er også velkommen til at se en del af vores udvalg fra HUGO BOSS Dame online på vores webshop lige her, hvor du også har mulighed for at shoppe BOSS uden for butikkens åbningstider.

HUGO BOSS Dame

Historien om Hugo Boss går tilbage til 1923, hvor virksomheden blev grundlagt af Hugo Ferdinand Boss, i den tyske by Metzingen. De første mange årtier stod mærket udelukkende for design og produktion af tøj til mænd, herunder især jakkesæt, som de stadig er kendt for den dag i dag. Udviklingen af mærket tog til op igennem det 20. århundrede og i 1998 udgav de den første kollektion til kvinder, siden er kvinderne blevet en vigtig del af virksomhedens sortiment.

Trods flere økonomiske kriser i tekstilbranchen i Hugo Boss’ første år, der har truet virksomhedens eksistens, har Hugo Boss kæmpet sig til i dag at være en af de mest anerkendte modevirksomheder på markedet. Med sin altid høje kvalitet og klassiske design, hjælper de kvalitetsbevidste mænd og kvinder med at være klædt på til dagens gøremål. I dag er virksomheden internationalt kendt og kan tælle 14.600 ansatte.

Du kan ikke sige Hugo Boss uden at sige kvalitet, hvis der er noget Hugo Boss er kendt for i dag er det deres tårnhøje kvalitet og moderne syn på klassiske designs. Hugo Boss har dog ikke altid været en modevirksomhed, de startede med at producere klassiske uniformer.

Hugo Boss Dame – elegance, hver dag

På trods af at Hugo Boss i mange år kun solgte herretøj, sælger de i dag også fulde kollektioner af stilligt og moderne dametøj. Kollektionerne emmer af europæisk elegance, og du kan være sikker på at der er blevet kælet for detaljerne.

Uanset om du skal klædes på til hverdagens gøremål, eller du har en mere formel anledning, kan du med selvsikkerhed iklæde dig Hugo Boss tøj og føle dig klædt passende på. Hugo Boss jakkesæt er en klassiker, og kan bruges på mange forskellige måder. Style det med forskelligt tilbehør, og brug det både til forretningsmøde og til fest.
Foruden de velkendte og klassiske jakkesæt, finder du også Hugo Boss jakker, Hugo Boss kjoler, Hugo Boss strik, Hugo Boss sneakers og meget andet i kollektionerne.

Selvom Hugo Boss har rødder langt tilbage, kan du være sikker på altid at være moderne klædt på i Hugo Boss tøj. For at sikre sig innovative kollektioner, der leger med tidens trends og tendenser, men stadig understøtter Hugo Boss’ elegante og klassiske udtryk, samarbejder de med dygtige designere, for at skabe nytænkende kollektioner.
Hugo Boss lover: uanset hvad dagen bringer, skal vores kunder være perfekt klædt på, i enhver situation, og til enhver lejlighed.

Kjoler til alle anledninger

Hugo Boss kjoler er en klassiker i enhver kvindes garderobe. Uanset om du mangler en flot kjole til årets store fester, en klassisk sort kjole, eller et friskt farverigt pust til garderoben, kan du finde det i Hugo Boss’ kollektioner.
Kjoler fra Hugo Boss er kendetegnet ved formel elegance og klassiske snit, der sikrer at de aldrig går af mode.

Hugo Boss sælger kjoler til alle anledninger, og med et klassisk design, kan du anvende kjolen både på arbejde og på stranden.

Hugo boss sort tætsiddende kjole
“Den lille sorte” fra Hugo Boss

Se vores udvalg af Hugo Boss kjoler

Jakkesæt og blazere

Hugo Boss jakkesæt til kvinder blev hurtigt et must-have, efter de kom på markedet. Elegante. Klassiske. Uundgåelige.
Nok ser de klassiske ud, ved første øjekast, men ser du efter en gang til eller to, begynder du at opdage alle de smukke og nytænkte detaljer, der er det sande kendetegn for alt som har Hugo Boss stående på mærket.
Hvis du ikke er til det fulde jakkesæt, kan du bruge din Hugo Boss blazer for sig selv, for et mindre formelt, men meget elegant look.

HUGO og BOSS er to stærke linjer, der tydeligt adskiller sig i deres moderigtige udtryk. De lever dog begge op til de samme tårnhøje standarder for kvalitet, pasform, innovation og bæredygtighed.

hugo boss jakkesæt
Hugo Boss Dame jakkesæt i stilligt snit

Find Hugo Boss jakkesæt.

HUGO

Er du på udkig efter den perfekte kombination af tidløs elegance og unikt design, så er HUGO-linjen noget for dig. Her får du rene linjer og et moderne look med iøjnefaldende detaljer, både når du iklæder dig festtøjet og hverdagstøjet.
HUGO-linjen er til dig der ikke er bange for at gå forrest og skille dig ud fra mængden, i spændende mønstre eller friske farver. Du kan kende linjen på det særlige røde HUGO-label, der sidder i alle produkterne.

BOSS

BOSS-linjen indeholder alle former for tøj, til at komme igennem en almindelig hverdag – den dækker alt fra business, til hverdagstøj og de mere formelle looks. Med BOSS-linjen får du tidløse designs med et friskt og moderne tvist. Altid med fokus på perfekte skræddersyede produkter.

Sådan finder du butikken FLOT

 

Write A Comment